O-løb er kunsten at fare vild efter kort
12-06-14 12:34
Alder: 5 yrs




Orienteringsløb gav troppen motion til både hjerne og krop


Billede fra www.okhtf.dk
Billede fra www.okhtf.dk

Onsdag var der planlagt orienteringsløb for troppen i Vesterskoven. Tilfældigvis holdt orienteringsklubben i Haderslev HTF også træningsløb denne aften og så kunne vi jo hægte os på deres fine system med elektronisk tidtagning i stedet for de gammeldags røde o-løbstænger. Det gav både ømme og våde ben og vi fik set Vesterskoven med helt nye briller. 

O-klubben var også meget tilfredse med det fine fremmøde, som vi hjalp lidt i vejret. Måske håbede de også på et fremtidigt medlem eller to. Derfor blev der flittigt taget billeder af de unge mennesker inden det gik løs ude i bushen.

Og så var dagens ekstra gode nyhed, at der er blevet tegnet et rigtigt o-kort over Varbergparken, hvor Spejderskoven også er med på. Så der venter også nye orienteringsoplevelser på hjemmebanen.








<- tilbage til nyhedslisten